[Oprindelig udgivet i Musikmagasinet Gaffa i 1994]
Ole Erling har netop udgivet en Easy Listening plade med sund, stue-ren husmormusik. Den er bestemt værd at checke ud, hvis du som Kim Skotte i Det Fri Aktuelt betragter Rockers By Choice som fem frustrerede teenagere med et pinligt primitivt kvindesyn og du i modsætning til Kim Skotte heller ikke ka´ li´ deres musik. Hvis du synes pik og patter er en del af et sundt, varieret sprogbrug og i øvrigt vil med Danmarks mest hårdtslående rappere på turné, så hør hér om fem ama´r-drenges fugtige og ildelugtende bedrifter i provinsen.
RBC tour fact #1: Dr. Vogel´s Molkosan giver “et gunstigt surt miljø i tarmafsnittet”
– Ikke én fra RBC posen brækkede sig i GAFFAs nærvær. Timing? Held? Æstetisk sans? Who cares? De fem amar´kanske flygtninge opførte sig så forbandet pænt i flere timer, at undertegnede hip hop-novice blev nervøs. Jeg mener – rappere på turné, skal de ikke ryge jættejoints, tale sort, og drikke lunken Jack D. af flasken?
Åbenbart ikke. Lars Pedersen, aka. Chief One er vegetar og vildt begejstret for økologi, akupunktur og healthy living.
-Jeg får sgu´ optur over at mærke, at min krop har det godt. Det er fedt at ha´ det fedt, konstaterer han og fortæller i samme åndedrag om hashpsykoserne i de gamle, grimme dage. Års erfaring har sat sine positive spor på manden bag det meste af RBCs tekst og musik. Han er rolig og afslappet, afklaret og professionel. Han napper en lille spids mere af Dr. Vogel´s wonderjuice, og tvinger lidt i MC Kølig Kaj, så han på trods af et slemt febertrip kan klare opvarmningen for RBC.
Nytilkomne MC Kasper Bechmann, aka. Isbjerg, er nærmest skabsryger, kun Peder Musing, aka. Pete, har permanent smøghunger – han fastholder til gengæld hårdnakket, at han for flere måneder siden droppede rumcigarerne. Storebror Per Pedersen, aka. DeePee og Kenneth, aka. DJ Kool K drikker assorterede sodavand i litervis.
Hardcore? Hardly. Men på trods af alle de urtesunde vibs, så hader crewet tilsyneladende hinanden så gnister, puder og knyttede næver fyger om ørene på os. Hvad fanden foregår der hér? Går RBC nu fra hinanden og i kloster af bar´ kedsomhed? Det hele er så underligt.
RBC tour fact #2: En god, énpersoners Pizza Hut med læderindtræk og sprød skorpe koster sgu´ næsten en hund
Ti timer senere. MC Pete har den halve nat i en mutantbrandert givet en go´ ninja-imitation i forsøget på at smadre en stor glasrude, Stormester H (en uadskillelig del af the RBC road crew) har kylet et par vandbomber efter Michael C.U.P. (pt. på tur med Humlerne ved siden af sit skånejob som hip hop-M/K hér i bladet) og RBCs tour manager Kenneth – i virkeligheden ingen ringere end Paul Young på Prozac – har i ramme alvor forsøgt at score pigerne Kaj & Andrea samtidig ved at jodle for dem (no luck – duh!).
-Det er sgu´ altid crewet, der fucker op og gi´r RBC et dårligt ry, konstaterer Kool K med et skuldertræk og spiser endnu et stykke pizza som om han havde Parkinsons i middelsvær grad.
Jeg er blevet meget klogere. Jeg har fattet, at kammeratskabet på kryds og tværs i RBC-crewet er så tæt, at de kan tillade sig at storhåne hinanden uden at det ta´s ilde op. Det er råt men kærligt, og bag de mange grove practical jokes bakker de hinanden 100% op. Desuden har hele holdet vist, at de er så seriøse, professionelle og ansvarsbevidste omkring deres musik at de udmærket ved hvornår man kan tillade sig at gå amok og drikke vodka og æblæjuice af askebægret med et sugerør.
RBC tour fact #3: Det er forbudt at være bøsse i Rumænien
Klokken er 11, aften på Blitz i Århus. Det lyder som om Kølig Kaj træder op for sin døvstumme, gigtsvage tante snarere end et feststemt, veloplagt hip hop publikum. Bag scenen synker fem festlige fyre i fjollede fangedragter en kollektiv klump og stemningen bliver lidt trykket. Går jobbet op i flop? Chief One konstaterer, at han i hvert fald stadig har sommerfugle under forhuden, og sammen får flygtningene løftet stemningen inden de går på.
Ud og sparke røv. En lille RBC fan med et par gigantiske tasker knalder den af på forreste række. One foxy lady er dårligt blevet teenager, men kan allerede hele teksten til det fjorten dage gamle album. Da Isbjerg en time senere overlader scenen til RBCs old school og et old times medley, koger butikken over. Alt for vildt. Sidste nummer er Lav Noget Larm, og salen lyder som en højrøstet baby i en usmurt blender. RBC er ude, fem smil når fra øre til øre, det er bare for godt til at være sandt.
I RBCs univers er Malk de Koijn ganz cool, Humleridderne ligeså. Efter et suppe-steg-is engagement under Århus Festuge møder Humlerne op på Blitz, nikker anerkendende til Rockerne og bliver en del af den euforiske stemning, der breder sig.
-Hér har CV Jørgensen haft nogle af sine værste hashpsykoser, konstaterere en overstadig Chief One om Blitz´ loftskammer, hvor natten går op i sprut og snak. Enkelte Rockere prøver at få sig et slag fisse, men de fleste har kærester hjemme og er for hærdede til det pjat. De benytter i stedet lejligheden til at tage tykt pis på de groupie-wanna be´s, der tropper op med fjerboa og bollehår. I samlet flok ryger vi så langt syd for bæltestedet, at der til sidst sjatpisses i krogene af begejstring. Det er som at være på lejrtur i syvende klasse, og på et tidspunkt foreslår Isbjerg, at vi raider pigernes sovesal.
-Turpsykose allerede efter første job. Det tegner jo great, jubler Lars. For flere af Rockerne er det først og fremmest livet på turné, der gi´r kicket og fungerer som en tiltrængt ferie fra en småsyg hverdag hjemme på lorteøen.
RBC tour fact #4: Når et halvråddent æble rammer et motorvejsskilt med 100 km i timen siger det en sjov lyd
Morgengrim & Co. lukker og slukker, næste stop Kolding. Med eneret for GAFFA kan vi oplyse, at McD´s drive-in snask syd for Århus står til fem kolde tæer i røven og en livslang boycot fra det samlede Rockers-crew – trods de flotte karper i guldfiskebassinet. “Sut djævlepik i helvede, lede bøssedværg,” er Isbjergs kommentar til kokken, da manden med den dumme hat påstår, det vil ta´ ham ti minutter at begå en Chickenburger – trods Isbjergs kærlige smil er det ikke ment som en kompliment. Dertil kommer så, at burgerhulen ifølge Per har “det absolut kedeligste legeland” – manden er far til Alexander og Nikolai og må jo vide, hvad han taler om. Klokken er halv tolv, vi dropper burgerne og kører videre. Chief One vil ind på en rastaplads for at møde Bob Farlig og få noget fast føde, men forude lokker hotellets senge så han må se sig overruled af resten af posen.
-Vi var ude efter et billede af en mand med sygeligt store nosser til coveret, fortæller Kool K, -så folk ku´ sige ´RBC? Nå, ja, det er den dér plade med nosserne.´ Men vi ku´ fanme ikke finde billedet.
Provokation er vigtig for RBC. Det var bla. derfor de satsede på Fuck Din Chef som førstesingle, selv om Fem Fingers Ud-salg og især Den Gamle Skole klart havde haft større kommercielt potentiale. RBC styrer selv suverænt alle aspekter fra produktion til promo på De Fem På Flugt – pladeselskabet håndterer kun distributionen. Provokation har sin pris. Wrestleren Asbjørn Riis skulle oprindeligt ha´ medvirket på nummeret Ubehagelige Typer, men den store, dumme spejderdreng ville ha´ hele skiven støvsuget for bandeord, hvis han skulle medvirke. “Og så var det løb jo kørt,” konstaterer Chief One med et skuldertræk. Lars gik så selv ind og lagde en vokal på nummeret, der lyder som Riis´ – og det havde nær medført et sagsanlæg.
RBC tour fact #5: Kool K og DeePees guldkæder er – måske – ikke helt ægte. Og Isbjerg bruger – måske – Wash´n´Go
Kolding Lokalradio sender ikke nyreligiøs propaganda, men den har alligevel nogle af Danmarks kedeligste lyttere. Ikke én gider ringe ind til den åndeløst spændende quiz om 13 signerede RBC CD´er og billetter til aftenens koncert. Den eneste, der ringer, er “MediePeter” fra crewet – og den rare studievært opdager aldrig, at de dumme spørgsmål kommer fra holdets egen homeboy. Under interviewet går Pete i dyb tømmermandstrance – kun de følehorn, Isbjerg på vejen fra Århus har snoet af mandens uhæmmede huehår, holder “insektet Peder” fra at knalde knoppen i bordet midt i den bedste sendetid. Imens forklarer Chief One træt, at RBC såmænd bare fandt Peter Peter i telefonbogen – lige under Jørgen Jørgen – og bad ham lægge spade på Medieluder. Piece of cake. En trafikmelding, reklame for den lokale boligpusher, DJ´en sætter Fem Fingers Udsalg på CD´en – og RBC er ude.
RBC tour fact #6: Rigtige mænd går ikke med Inspector Gadget støvler
“Jeg råber ´svin´ og klapper din far på issen…” rapper Chief One iført stor, fjollet hat og et syret grin i nummeret Skizofren og klapper en trofast RBC´er på hans næsten skaldede hoved. Fyren har RBC barberet ind mellem de sidste nitten nakkehår og Lars´ begejstring strømmer ned mod publikum på det urimeligt fede Pistop i Kolding. Der er tyndt med tilskuere, og Chief One har da også siden ankomsten til Kolding skumlet over entréen på hele 80 kroner.
-Det er sgu´ for dyrt. De skal holde den på max. en halvtredser. Men de slap godt fra den høje pris med Humleridderne, og så regner de med, at den nok går én gang til.
De Fem lader sig ikke mærke af det manglende fremmøde. De trykker den af og gi´r de jyske RBC-disciple fuld valuta for pengene med et intenst scene-show, trampolin-rap og fem svin til hele første række. Hvem sagde Kolding betød ´kedeligt´ på sjællandsk?
RBC tour fact #7: Ingen af RBC´erne bor på Tryggevældevej 18
Efter flere kilo pasta med pasta og pasta til snakkes der musik, og der uddeles hårde hug til højre og venstre. Der er bred enighed om, at den amerikanske scene er ramt af en popinfektion – alle skal ha´ en eller anden sild til at stå og synge kor. “Kommercielt, sell-out,” lyder dommen.”Tilbage” er kun navne som Beastie Boys, Gangstarrs, Tribe, Jeru og så old stuff som Stevie og Aretha. Men også Björk, Cardigans og Prodigy får respekt fra Isbjerg. “Twopac sucks,” konstaterer han, og det var endda tre dage før manden døde. “Ice-T sucks,” sukker Pete. “Ja, han skulle være stoppet efter den første. ´Iceberg´ er en klassiker,” nikker Isbjerg, og skriver så videre på noget nyt materiale om psykopater. Tro mig, den mand ved afgjort, hvad han snakker om…
-Kender du det, når man aldrig rigtig har brudt sig om nogen – så hænger det bare ved?, spørger Pete ud i rummet og ser trættere ud end nogensinde. Tja, fordomme er jo til for at blive manet i jorden.
Indtil for nylig brød jeg mig ikke videre om RBC. Påtagede, opblæste platheder fra en flok selvhøjtidelige danske gangster wanna-be´s fra Ama´r. Men i dag har jeg grineren over de nye tekster, gåsehud af Den Gamle Skole og optur over at ha´ set Skizofren live. Alle fem har komplet knald i låget, og gudskelov for det. De er for vilde på en scene og leverer professionel træden op, der sparker røv med stort R.
Så et tip fra én, der har spillet ølkort med De Fem: køb bogen, og kig forbi, når drengebanden kommer til et tugthus nær dig.
