Kun de færreste ved, at vejen til det forulempede Randers går via Helsingør. Men det er ruten, når man er Østkyst Hustlers og skal på sin første turné nogensinde. Hidtil har de kun optrådt live i Strax, og ved sidste års Grammy-uddeling, så der er meget, der skal afprøves, indøves og lægges på plads. Især når man vælger, at gøre hip-hop´en helt live – altså have rigtige, levende musikere på scenen.
–Peyk er faktisk på skrump, afslører Bossy og Jazzy på Helsingørmotorvejen. Holdets grand old man er på det obligatoriske helsetrip, nu da han har rundet de 30. Til gengæld er han den eneste af de tre, der stadig er ungkarl. Godt nok er barnesædet foran i Jazzmandens bil tomt netop nu, ligesom kravlegården oppe i Bossy«s lejlighed, men begge dele fortæller med al ønskelig tydelighed, at 80´ernes pionérer gi´r den som voksne og følsomme mænd – og fædre på 26 og 28 år. -Vi ser ikke meget til resten af den danske rap-verden, konstaterer Bossy og tilføjer, at Hustlerne ikke har noget problem med at være lidt uden for det selskab. -Vi kommer jo fra grafitti i modsætning til de andre. Vi passer os selv, det passer os fint. Vi tanker cola og guf, og klokken otte går det løs i øvelokalet med svampemalede vægge og flere tusinde æggebakker på lager.
Orv, se, de har fået BB King til at spille guitar!
Der står en kæk fætter med initialer på skjorten og spiller den svedigste guitar – O.J. (Ole Jensen) kan få enhver blå M n’ Ms til at smelte i hånden. Samtidig er han alt-mulig-manden, der skal bygge carport og veranda på en 250-liters flightcase, så Peyk´s Mac, Playstation og Akai sampler kan drage på turné i én og samme box. Når man ser – og hører – O.J. spille, ryger tanken i højere grad til Mojo end MC Einar. Det er lidt forvirrende med al den sumpede blues, for er det ikke det bedst sælgende danske rap-band, der øver hér? Det er også sært at se en mand sidde og stemme en conga med en gaffelnøgle i et hip-hop øvelokale. Som Michala Petri med et plekter – det går bare ikke sammen. Men Rasmus Bjarnov passer nu alligevel meget godt ind, for når alt kommer til alt er Hustlers ikke hip-hop. Ikke som det tales i Hillerød og på Amar´. Det er noget andet – noget mere, vil de vel selv mene.
Børge Wagner look-alike
-For længe siden, før de første dinosaurerer, før fiskene var steget op af vandet, før de to-cellede organismers tid, regerede ur-fuglen på jorden. Den flakkede omkring og sagde BBWWAAARKKKK! Jazzy H´s mikrofonprøve lyder som en småfed, astmatisk måge i en jetmotor, og tredje gang han forsøger at fortælle myten om ur-fuglen forbarmer Peyk og Bossy sig over os alle og stopper ham.
Peyks sampler tæller for, og syv mennesker istemmer en ur-opførelse af Bla Bla Bla live. Når man tænker på, at det er første gang, går det faktisk forbløffende godt – og lyder rimelig fedt. Nu skal den så rettes til. -Ole, du må ha´ nogle flere lyde i den guitar, kræver Peyk og begynder selv at skrue på alle Fender´ens knapper.
-Kan du ikke jokke på nogle af dine pedaler?. Han stiller sig som en anden t-shirt klædt Børge Wagner midt i lokalet og dirigerer percussion, guitar og bas med vildt gestikulerende arme. Bedre, meget bedre.
-Øh, i virkeligheden har vi jo aldrig været i en øver før, konstaterer Bossy lidt efter med et smil, -så jeg ku´ godt li´ at vide om det virkelig skal være så højt? spørger han og kaster et blik på O.J.s nyindkøbte 70´er-beige Marshall-forstærker. -Ja, det er altså mest jer fra MC Einar holdet, jeg spør´, for I har vist engang øvet, ikke? Studieløverne Bossy, Jazzy og Peyk er løbet ind i nogle go´e, gammeldags 1-2-3-spil musikere, og der er nogle ting, der lige afklares.
Spillemændene O.J. på guitar, Rasmus på percussion og endnu en Rasmus på bas tilfører Hustlers en masse liv. Hvor numrene på CD´en kan forekomme lidt tamme og overpolerede efter et par gennemlytninger, får de her dynamik og spræl. Og så er det altså ikke hver dag man får fornøjelsen af en følt, intens guitar-solo, der suppleres med scratch og en samplet 808´er. Endnu en gang vil Hustlers være diskret nyskabende, og det lover godt for live-oplevelsen af Fuld af løgn.
Fisse
Det skægge lille ord på fem bogstaver, der betyder så meget for så mange unge mænd. Folk har brokket sig over, at Hustlers ikke tør sige det på Han får for lidt. Det rådes der bod på live, hvor Peyk som en forårskåd gymnasiedreng med den halvfede blafrende i morgenbrisen råber fisse hver gang lejligheden byder sig for. Det bli´r selvfølgelig for meget til sidst, men når alt er klar får vi sikkert lige tilpas.
Der knokles med SyQests i et forsøg på at proppe sampleren med de rigtige beats. Buggedibeat er allerede blevet gjort længere, men nu truer den lille jingle-agtige ting med at blive et selvstændigt nummer, og Peyk overvejer at sætte endnu et vers på. Bossy vægrer sig.
-Jeg ka´ ikke ha´ ret meget mere rap i hovedet, forklarer han, og vifter med coveret til Fuld af løgn. -Jeg skal ha´ lært alle dem her først, og så er der den lange rap og Ah, dér!” Buggedibeat bliver ligesom Frederiksberg Blues lagt til side for en tid. Da Bossy´s stemme så til sidst opgiver ævret går Peyk ind og overtager hans plads bag mikrofonen.
Hustlers havde faktisk kun skrevet 10 af de 12 numre på Fuld af løgn, da de gik i studiet, Hey-ho og En latterlig morgen blev lavet mens de hærgede i Werner. -Det er det dér med disciplinen, konstaterer Jazzy med et skuldertræk. -Vi skulle jo skrive det under Tour de France, og det var ikke nemt. Vi er enormt gode til bare at hygge os, når vi mødes, men så skal tingene jo laves, når man kommer hjem, og det du´r ikke rigtig. I øveren arbejdes der målrettet af alle med Peyk som indpiskeren og produceren, der sørger for, at der nås resultater og træffes nogle valg.
Jeg vil vide, om liveudgaven af Håbløs får en lækker, akustisk bas som på CD´en, men Rasmus Hoff Müller har kun sin el-bas at gøre godt med. Han tester tre-fire forskellige settings før han rammer den rigtige, dæmpede sound, der vækker begejstring hos resten af holdet.
Memphis Soul Stew
Da DJ Jan forsøger sig med velmente små raslelyde på Penge ind på torsdag lyder det som Rytmisk Aftenskoles hjælpeklasse.
-Du besidder ikke rigtig funken i dag, hva´? spørger Peyk grinende, da hele bandet er gået i stå af bar´ musikalsk medfølelse. Jan sniger sig tilbage på sin plads bag pitch-kontrollen og diverterer med assorterede cutbacks resten af aftenen.
-Vi er for fede til at køre sampler-beats på det nummer, insisterer Peyk, og selv om alle er enige om, at det er svært med så langsomt et nummer, så prøver de igen. På Ik´ så meget kæmper O.J. som one-man råbekor med de skæve beats mellem fortæl… fortæl… fortæl… – når det så virker, holder det herre. Men nummeret mangler stadig et eller andet. Jeg syns´ det minder om en gammel MC Einar-ting, og jeg foreslår en human beatbox. Det var ment halvt i spøg, men et øjeblik efter er Jazzy i gang med mike´n, og det passer perfekt til nummeret. Lidt percussion ind over, Peyk dirigerer tropperne og nummeret svinger. Efter et par vers betragter Bossy bekymret Jazzy og spørger, om læberne nu også kan holde til presset. Jazzy ser ud som om han har tungekysset en Nilfisk, men nikker alligevel bekræftende og får ild på en røg.
Det største og det bedste
Peyk kammer totalt over i Hey-ho, hujer og skriger og har det for fedt. Nummeret er blevet forlænget med et nyt vers til Peyks ære, og nu er der også et par drøje hug til Rockers By Choice.
-Det minder mig sgu´ om de gamle dage i MC Einar, hvor jeg råbte konstant, griner Peyk og puster ud. Så kaster han sig ud i endnu en revision af sæt-listen og begår en hurtig skitse af scene-layoutet da alle vil vide, hvor de skal stå og sidde under showet.
Der bliver lagt virkelig vilde planer. Bål, 117 kostumeskift, helikopterlyde og fællessang skal altsammen være en del af showet.
-…Så kommer jeg ind og folk klapper, fordi jeg har været på TV og er kendt, så ta´r vi en rundgang mere, og så kommer rapperne ind og går på, og det er vores fedeste nummer, så folk har travlt med at juble og tænke på, at de kan dø roligt fordi de har set det største og bedste… Peyk er på toppen og stormer rundt i lokalet mens han æder M&Ms i sækkevis. Tingene skal passe, såvel scenisk som musikalsk, og showet bliver delt ind i bidder og stykker, rækkefølgen ændres og numre ryger ind og ud. -Hvor mange gange kan man hive stemningen i salen op og ned? Spørgsmålet hænger lidt i luften og skaber tvivl om, hvordan man skal ramme balancen mellem de stille, blues´ede numre og de tungere ting.
Ingen rytme i kroppen
-Hvor gør jeg egentlig af mig selv under det hér nummer? spørger Peyk ud i rummet, mens man diskuterer den rundt-om-bålet session, der skal udgøre den akustiske del af showet. -Du sidder da med en pølse på en pind, udbryder O.J.
-Jeg vil altså ikke reduceres til en rekvisit, mumler Jazzy skummelt.
Tanken om et bål på scenen lyder helt vild, og hvis brandmyndighederne får noget at skulle have sagt, så bliver det vel også snarere en udbrændt Nefa-lygte, vi får at se. Men O.J., Michael og Rasmus skal i et par numre ha´ lejlighed til for alvor at vise verden, hvad de du´r til.
-Jeg synes, vi fiser rundt i de badekåber lige lovlig længe, konstaterer Bossy lidt efter, og spør´ om de ikke kan ha´ nogle korte bukser a la rockmonsteret Angus Young på indenunder. Det bliver ved spørgsmålet, det eneste der endnu ligger fast er, at Hustlerstil skal fyres af i fuldt Hustler-look som på video´en. Jazzy er til gengæld ikke meget for Peyks danseplaner. -Jeg har jo ikke rytme i kroppen som jer to, sukker han og tænder en smøg.
-Jamen, så danser Bossy og mig da bare latterligt ved siden af dig mens du addresser the nation, udbryder Peyk og sammen med Bossy kaster han sig ud i en grotesk Pulp Fiction rip-off.
Dag 14 f.R. (før Randers)
Da det hele er blevet alvorligt igen fortæller Peyk, at Hustlers netop har fået fat i stand-up komikeren Anders “Anden” Mathesen, der skal stå for opvarmningen på turnéen. Albertslund-drengen er et af de nye, unge navne i humorbookerne FBI´s stald.
-Malk de Kojn, Hvid Sjokolade og Humleridderne var så´n cirka de eneste andre rappere, vi ku´ tænke os at ha´ haft med, men ingen af dem kan eller vil lige for tiden.
Vi har allerede sparet lyset væk og har altså ikke råd til det helt vilde, så Casper Christensen og den slags er udelukket, men en stand-up´er passer enormt godt ind i stilen, forklarer Peyk.
Hvor mange ekstranumre skal der være? Hvornår kan O.J. skifte tøj? Kan alle samplersporene brændes ned på en CD? Hvem slukker bålet? Skal Frederiksberg blues overhovedet med? Og hvem skaffer de storpattede hippiekællinger? Utallige opgaver skal løses før Hustlerne rykker vestpå. Men hér midt i oktober ser det største problem faktisk ud til at være Bossys stemme, der slet ikke er på toppen. Han blev opereret for nylig, og huserer for tiden hos stemmeguruen Cathrine Sadolin for at komme i form til turnéen.
-Hun siger, jeg skal lære at synge med overdrive, konstaterer Bossy og ser lidt bekymret ud. Der indkaldes til 3-4 øvesessions før generalprøven i Pumpehuset.
Det er blevet midnat, og på vej ud af døren efter fire timer i selskab med de her fjollede, forvoksede teenagere spørger jeg, om alle i grunden får nok. Men af én eller anden grund ender diskussionen bare med, at alle samstemmende konstaterer, at Peyk i hvert fald er den bedste til at slikke fisse. Men han er sikkert Fuld Af Løgn…
